Alt det bedste fra Italien – en aften med Francesco Ulisse

ARRANGEMENTET ER LUKKET FOR TILMELDINGER.

Er du forelsket i det italienske køkken, og drømmer du om, at kunne gøre enhver italiensk mamma efter ogolie_trøfler kreere den perfekte lasagne, der smager ligesom i Italien? Så kom med, når Slow Food Fyn besøger en af mestrene udi italiensk kogekunst, importør og restauratør Francesco Ulisse, indehaver af Casa Ulisse. Francesco vil afsløre hemmeligheden bag en ægte italiensk lasagne, produceret af de bedste økologiske råvarer.  Samtidig får vi en lektion i italiensk madkultur, med særlig hovedvægt på Francescos egen hjemstavn, Abruzzo, og vi skal smage den skønne koldpressede extra jomfruolivenolie og sorte og (måske) hvide trøfler. Kort sagt, det bliver en aften med alt det bedste fra Italien!

Der vil være mulighed for at smage og se produktionen af lasagne. Alt sammen krydret med gode vine. Der vil også være mulighed for at købe sorte (og hvide) trøfler direkte importeret fra Italien. Mere info og priser følger, når tilmeldinger er på plads.

Hvornår: torsdag d. 12. februar kl. 17-20. Adressen er: Hans Tausensgade 46, Birkende, 5550 Langeskov.

Pris pr. person: kr. 200,- for medlemmer af Slow Food, kr. 225,- for ikke-medlemmer. Betaling foretages kontant på aftenen. Prisen dækker foredrag, måltid, vin og smagsprøver. OBS! hvis der er hvide trøfler, er prisen +50 kr.

Tilmelding: send en mail til kontakt@slowfoodfyn.dk med angivelse af hvor mange der deltager.

Om Francesco Ulisse: Francesco er udlært tjener i Italien og Schweiz. Han kom til Danmark i 1963, er gift med danske Sonne og har arbejdet som tjener på Røde 7, Sortebro Kro, Franck A og som overtjener i Restaurant Skoven indtil 1975.

– 1975 starter han import af italienske fliser og marmor, i dag forsætter sønnen Thomas med fliser.

– 1981 åbner import af italienske delikatesser og vine på adressen Albanigade 53.

– 1983 åbner italiensk gourmetrestaurant Casa Ulisse på samme adresse i Albanigade.

– 2001 åbner Restaurant Skærven i Nyborg.

Casa Ulisse er en lille familiedrevet virksomhed, som sætter en ære i at lave sund og velsmagende italiensk mad. Alle råvarer er økologiske og udvalgt med stor omhu i forhold til miljø, dyrevelfærd og kvalitet.