Rundvisning på Søbysøgård – gå i fængsel med Slow Food Fyn!

ARRANGEMENTET ER UDSAT TIL ET SENERE TIDSPUNKT. HOLD ØJE MED HJEMMESIDEN OG FACEBOOK FOR NY DATO!

Slow Food Fyn skal i fængsel sidst i september, men gør det gerne for den gode og den høje kvalitet – og du er velkommen til at tage en del af opholdet med os!

Herregården Søbysøgård er et veldrevet, mangfoldigt, økologisk fængsel med kvalitetsproduktion af grøntsager, krydderurter og en fantastisk mælk fra Jersey køer.

Søbysøgårds landbrugsleder Jørgen Rasmussen vil fortælle om de forskellige produktioner, vi vil bese deres drivhuse, og for de modige er der frisktappet Jerseymælk lige fra de firebenede leverandører. Vi vil sædvanen tro slutte med lidt smagsprøver, selvfølgelig primært fra Søbysøgård og med et lille glas vin til.

—————————————————————-
Tid: Tirsdag d. 23. september kl. 17.30-20.30

Mødested: Statsfænglset Søbysøgård, Søvej 27, 5792 Søby.

Pris: 75 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. rundvisning, smagsprøver og vin.

Bindende tilmelding til kontakt@slowfoodfyn.dk senest d. 19. september. Betaling foretages til Jyske Bank konto 5056-1196598, mærket “søbysøgård + navn”.